torsdag den 11. oktober 2007

Slesvig

Bare for at prøve at betale tysk moms, hentede jeg mine nye vinduer på den anden side af grænsen og så var det jo nærliggende at slå et slag forbi Hedeby museet på den anden side af fjorden ved Slesvig.
Intet mindre end et fantastisk område Hedeby. På plakaten nedenfor ses Hedeby pladsen omkranset af en vold iform af en halvcirkel. Ved den røde markering er rejst en håndfuld vikingetids huse.

Udenfor voldene ligger et museum med alt om fundene fra udgravninger i området og den udstilling kan få de fleste danske til at blegne. Mange imponerende fund og bestemt et besøg værd.
Samtidig rummer museet også de Slesvigske runestene, med undtagelse af én, har jeg erfaret, der befinder sig på Schloss Gottorp i Slesvig.
Den fik jeg desværre ikke set på turen.
Ærgerligt at stenene nu står indendøre, de havde gjort sig bedre på deres oprindelige pladser.