torsdag den 18. februar 2010

At træde af på naturens vegne

På runestens jagt i det nordjyske var turen kommet til Durup stenen, NJy 49 ( DR 129). Ifgl. alle oplysninger skulle den befinde sig i Nørager by, i haven på Herregården Nøragergård.

Desværre var der ikke meget herregård tilbage efter en altødelæggende brand i 2005.
Ejendommen er stadig spærret af med politiets plasticstrimler og murene er ved at styrte sammen. Haven er groet helt til og der ligger brokker over alt.

Efter at have ledt efter stenen i en times tid måtte jeg opgive, her var ikke længere en runesten.
















På vejen tilbage til P-pladsen, tog jeg en sti ind i skoven ved siden af, der måske har været en park oprindeligt. Jeg følte trang til lige at lade vandet før min videre jagt i det jyske.
Mens jeg så står der og ærgrer mig, ser jeg runestenen ligger 4-5 meter ved siden af, sammen med et par andre sten.

Den var godt på vej til at forsvinde i skovbunden.
















Jeg noterede koordinater, fotograferede stenen og hjemme igen kontaktede jeg Nationalmuseet, der underrettede Kulturarvsstyrelsen. Jeg har foreslået stenen opsat ved Durup kirke, hvor den oprindelig var fundet.

Hæderfuld omtale har jeg også fået i Nationalmuseets fortrinlige runedatabase.
http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Durup-sten

Forhåbentlig ligger den ikke mere i skoven, men har fundet et bedre sted at være.


























Fundsted ved det røde kryds.

Runesmeden plejer en god ven at kalde mig, men det har han nu forbedret til Runepisseren.
Nuvel, på mit næste besøg i det nordjyske, skal jeg i hvert fald lige ind og tisse igen.