Det er klart Danmarks tættest forsynede runestensområde, et paradis.
2 mindre sten findes i følge tilgængelige oplysninger i magasin på Nationalmuseet.
Hvis man planlægger ruten rigtigt, kan man godt nå at besøge samtlige sten inden mørkets frembrud. Det var lidt af en skuffelse at hele øen lå indhyllet i tæt tåge, men det viste sig at være lettere at fotografere stenene end på min seneste tur i sommers. Man kan bedre styre lyset.
De Bornholmske stene er lette at gå til, de fleste er placeret ved eller i kirker, kun 4 skal findes i 'vildmarken'. Flere sten er samlet i små anlæg, dels ved Østermarie gamle kirkeruin, se foto, dels ved Vestermarie kirke.
Desværre var Rø kirke og Åkirke aflåste og jeg missede to sten på den konto, ærgerligt.
Rø kirke burde ikke ha været det, mens Åkirke åbenbart er det i en periode om vinteren.
Den sten der gav mig størst udfordring var, DR 393 Østermarie 4, ved Brohuse.Den står midt i et vejsving, tæt ved åen, i skov på vestlige side af vejen.Den er ikke lige til at se, når man kører forbi.
Jeg måtte spørge lokalbefolkningen om vej til runestenen DR 382, der skulle ligge nedlagt i asfalten i Storegade, Rønne.Sør'me om ikke den gør det, der er ikke antydning af runer længere, men de skulle ha været der engang.Den ligger side om side med en mindesten for en svensk kommandant Johan Printzensköld, der faldt for en bornholmsk kugle, vist lidt ved et uheld, i 1658.
I mit hastværk kludrede jeg lidt ved Klemensker kirke, hvor der er rigtig mange brudstykker af runesten. Jeg overså et par, som angiveligt skulle befinde sig i kirkemuren, drøn ærgerligt.
Det blev jeg klar over da jeg om aftenen i lufthavnen studerede en tysk folder om runesten på Bornholm, som jeg meget venligt fik foræret af personalet på Bornholms museum.
Men med brudstykker er der altså ialt 39 sten på øen, så jeg fik skudt og registreret pænt mange, jeg kan ikke tillade mig at være utilfreds! Jeg må vende tilbage ved senere lejlighed for at få skudt de sidste 4 sten.
Det gør jeg gerne, Bornholm er en pragtfuld ø.
