At træde af på naturens vegne

På runestens jagt i det nordjyske var turen kommet til Durup stenen, NJy 49 ( DR 129). Ifgl. alle oplysninger skulle den befinde sig i Nørager by, i haven på Herregården Nøragergård.

Desværre var der ikke meget herregård tilbage efter en altødelæggende brand i 2005.
Ejendommen er stadig spærret af med politiets plasticstrimler og murene er ved at styrte sammen. Haven er groet helt til og der ligger brokker over alt.

Efter at have ledt efter stenen i en times tid måtte jeg opgive, her var ikke længere en runesten.

På vejen tilbage til P-pladsen, tog jeg en sti ind i skoven ved siden af, der måske har været en park oprindeligt. Jeg følte trang til lige at lade vandet før min videre jagt i det jyske.
Mens jeg så står der og ærgrer mig, ser jeg runestenen ligger 4-5 meter ved siden af, sammen med et par andre sten.

Den var godt på vej til at forsvinde i skovbunden.

Jeg noterede koordinater, fotograferede stenen og hjemme igen kontaktede jeg Nationalmuseet, der underrettede Kulturarvsstyrelsen. Jeg har foreslået stenen opsat ved Durup kirke, hvor den oprindelig var fundet.

Hæderfuld omtale har jeg også fået i Nationalmuseets fortrinlige runedatabase.
http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Durup-sten

Forhåbentlig ligger den ikke mere i skoven, men har fundet et bedre sted at være.

Fundsted ved det røde kryds.

Runesmeden plejer en god ven at kalde mig, men det har han nu forbedret til Runepisseren.
Nuvel, på mit næste besøg i det nordjyske, skal jeg i hvert fald lige ind og tisse igen.

Hvorfor futhark og ikke ABC?

Hvorfor begynder rune 'alfabetet' ikke med a,b,c som alle andre ordentlige alfabeter? De gamle autonome germanere valgte i stedet at begynde deres 'alfabet' med runerne futhark, hvilket dermed navngav deres 'alfabet'.

Man ved det ikke i dag, men det kan næppe være tilfældigt. Runerne kom fra guderne, som det kan læses både i sagaer og på runesten, derfor kan intet være overladt til tilfældighederne her.

De tre første runer danner faktisk et ord tilsammen. FuÞ.

FuÞ eller futh ses indridset i flere sammenhænge på forskellige genstande, af mange forskere tillagt en guddommelig betydning.

Hvad betyder futh da? Ja, faktisk er det et godt gammelt germansk ord for de kvindelige kønsdele.

Var det da blot germanske ungersvende, tykke bag ørerne, der gik rundt og og skrev futh, som vi idag skriver fisse? Eller var der noget magisk, guddommeligt ved at skrive ordet?

Det finder vi næppe ud af. Men skrevet blev det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de tidligste eksempler på runer i skandinavien (Syddanmark) er fra de første århundreder i vor tidsregning. Netop da dyrkede germanerne Nerthus, moder jord og man må formode at hendes skød har spillet en væsentlig rolle. Vi har jo de mange moseofringer, hvor netop sådanne vådområder kan ses som indgangen til gudinden.

Futh er dermed begyndelsen på alt liv og derfor naturligvis også på den guddommelige runerække.

Det er naturligvis kun spekulationer, der er ingen runologer, der har udtrykt samme tanker :-)

Sdr. Vilstrup ved Kongens Kilde

Alle gode gange tre.

Sdr. Vilstrup stenen står ifgl Nationalmuseets runedatabase ved Sdr. Vilstrup kirke, mens den ifgl. Kulturarvsstyrelsen skulle befinde sig på Landerupgård, ikke langt fra kirken. Kirken ligger lige i motorvejstrekanten ved Frederica-Kolding og første gang jeg forsøgte at finde stenen var på vej til et møde i Kolding, min GPS bad mig køre off-road midt på motorvejen. Jeg fandt ikke kirken og måtte skynde mig videre. Anden gang på vej til Springsteen koncert i Herning fandt jeg kirken, der var aflåst, stenen var ikke på kirkegården, og jeg havde ikke tid til at fortsætte eftersøgningen ved Landerupgård. Sognepræsten kunne venligst efterfølgende pr mail fortælle mig, at stenen ikke står i kirken. Så jeg måtte væbne mig med tålmodighed og håbe på nyt møde i det jyske.

Det havde jeg så i fredags. Og stenen blev fundet, nedenfor ses den stolte runestens jæger, der har nedlagt endnu en sten. Dvs. stenen lå nu ned i forvejen.

Den ligger ved et lille vandhul, bag Landerupgård, hvor der springer en kilde, stedet kaldes 'Kongens Kilde'. Et sagn fortæller at der har ligget en kongsgård i nærheden, at Konger der skulle udvælges har haft en eller anden aktivitet ved kilden.


På billedet her ses stenen liggende helt i baggrunden, med vandhul og kildevæld i forgrunden


Her ses hvad jeg formoder er selve kildespringet, det nærmest kun drypper. Et par meter derfra fosser vandet ud i den lille sø, fra en PVC slange, der kommer ud af skråningen, så jeg ved ikke hvilken der er den egentlige kilde. Jeg stemmer for løvehovedet.

Drikke turde jeg nu ikke :-(

Sjælland

En lille udflugt lørdag formiddag til Alsted og Sandby kirke. Først Alsted, som har åbent mandag til lørdag fra 8-16, og åben det var den. Stenen står for enden af gangen i kirken modsat alteret, med dejligt lysindfald fra vinduerne.
En flot runesten, let læselig med kristent kors indhugget.



Et kvarters kørsel mod syd ligger Sandby kirke, hvor der ialt er fundet 3 runesten.
Sandby 1 er forsvundet, Sandby 2, står udenfor kirken, mens Sandby 3 er på Nationalmuseet.
Kirken er omgivet af rigtig mange store sten i stengærdet, havde jeg haft mere tid, så ville jeg have kigget lidt nærmere på disse, det har andre jo nok gjort tidligere, men de vendte nok ikke hver en sten ;-)

Sandby 2 er ikke intakt, det mangler en del af stenens top. Stengærdet igen?

Fjenneslev kirke i nærheden har også en runesten, men den har jeg besøgt tidligere.

Lolland

Så blev der tid til en tur med søn og datter til Lolland, for at fotografere samt registrere koordinater til ialt 4 runesten. Øvrige runesten fra dette område findes nu på nationalmuseet. Det fede ved stenene på Lolland er, at de alle er umiddelbart tilgængelige, de findes ikke bag aflåste kirkedøre!
Det var derfor en pæn skuffelse at se de første 2 runestene i denne tilstand, ved Maribo Museum overfor banegården.

Men selvfølgelig fornuftigt her i vinterperioden, mange andre stene i Danmark kunne trænge til vinterdække. Forhåbentligt får museet råd til et klædeligt halvtag i det nye budgetår?

De to næste runestene var lette at finde og ikke tildækkede, den ene ved Tågerup kirke, syd for Maribo, den anden længere mod vest ved Tillitze kirke.Koordinaterne blev aflæst, stemte fint overens med Google Earth aflæsning, jeg har endnu ikke set betydningsfulde afvigelser i forhold til bilens Garmin-GPS.

Bornholm

En lille endagsudflugt til klippeøen, hvor der findes hele 39 runesten!
Det er klart Danmarks tættest forsynede runestensområde, et paradis.
2 mindre sten findes i følge tilgængelige oplysninger i magasin på Nationalmuseet.

Hvis man planlægger ruten rigtigt, kan man godt nå at besøge samtlige sten inden mørkets frembrud. Det var lidt af en skuffelse at hele øen lå indhyllet i tæt tåge, men det viste sig at være lettere at fotografere stenene end på min seneste tur i sommers. Man kan bedre styre lyset.

De Bornholmske stene er lette at gå til, de fleste er placeret ved eller i kirker, kun 4 skal findes i 'vildmarken'. Flere sten er samlet i små anlæg, dels ved Østermarie gamle kirkeruin, se foto, dels ved Vestermarie kirke.

Desværre var Rø kirke og Åkirke aflåste og jeg missede to sten på den konto, ærgerligt.

Rø kirke burde ikke ha været det, mens Åkirke åbenbart er det i en periode om vinteren.

Den sten der gav mig størst udfordring var, DR 393 Østermarie 4, ved Brohuse.Den står midt i et vejsving, tæt ved åen, i skov på vestlige side af vejen.Den er ikke lige til at se, når man kører forbi.

Jeg måtte spørge lokalbefolkningen om vej til runestenen DR 382, der skulle ligge nedlagt i asfalten i Storegade, Rønne.Sør'me om ikke den gør det, der er ikke antydning af runer længere, men de skulle ha været der engang.Den ligger side om side med en mindesten for en svensk kommandant Johan Printzensköld, der faldt for en bornholmsk kugle, vist lidt ved et uheld, i 1658.

I mit hastværk kludrede jeg lidt ved Klemensker kirke, hvor der er rigtig mange brudstykker af runesten. Jeg overså et par, som angiveligt skulle befinde sig i kirkemuren, drøn ærgerligt.

Det blev jeg klar over da jeg om aftenen i lufthavnen studerede en tysk folder om runesten på Bornholm, som jeg meget venligt fik foræret af personalet på Bornholms museum.

Men med brudstykker er der altså ialt 39 sten på øen, så jeg fik skudt og registreret pænt mange, jeg kan ikke tillade mig at være utilfreds! Jeg må vende tilbage ved senere lejlighed for at få skudt de sidste 4 sten.

Det gør jeg gerne, Bornholm er en pragtfuld ø.

Midtjylland

Datteren skulle afleveres på spejderlejr ved Ry, så resten af dagen stod på runestens safari i Midtjylland i området Viborg - Hobro - Randers.

Her findes de fleste af de jyske runestene, så der var nok at tage fat på.

Igen, de fleste sten står ved eller i kirker, og det volder af og til problemer - når porten er låst, selv i dagtimerne, det ER altså ærgerligt.

En af de sjove sten med udfordring for en runestensfinder var DR EM85 Klejtrup stenen, der står på en markvej, hvor Klejtrup bæk løber ud i Klejtrup sø. Man kan kun komme dertil via en markvej, der ikke er let at finde, med så dybe hjulspor at jeg nok ikke burde være kørt derud, men jeg var på en mission!
På billedet kan stenen anes midtfor i et flot midtjysk landskab - hjulsporene her på broen er nu ok.

En sten brugte jeg dog for lang tid på og fandt den heller ikke. DR 82 Sønder Vinge 1, som står et sted i haven på Ulstrup slot. Jeg rendte rundt i en time, uden at finde nogen på slottet og jeg kunne ikke finde stenen i den del af haven der var tilgængelig, så den er indtil videre i restordre.

I Hjermind er en runesten rejst i præstegårdshaven. Tænk engang at have en runesten i baghaven, DET er stort. Haven er privat, så der er ikke umiddelbar adgang til stenen.

Forøvrigt måtte jeg sande at sommeren nok ikke er den bedste periode at fotografere stenene på, for en amatør fotograf uden det rette udstyr. Hjermind stenen havde runerne på solsiden, men løvhænget skabte helt umulige skygger, der gjorde runerne ulæselige på fotografierne. Til gengæld var præstens kone umådelig sød.

Midtjylland har for mange sten, til de ku besøges på en dag, så jeg vender tilbage senere.